Rolex Miami ORC

februar 3, 2008 af Nyholm

miami-start.jpg  

God start som 3. båd fra læ.

Efter et års pause fra sejlsporten pga. start på politiskolen, var det på tide at komme i gang igen. Jeg er færdig med den første del af skolen, og skal nu i praktik i de næste 18 måneder. Det betyder, at det igen er muligt at få fri til sejlsporten, og det har jeg også tænkt mig at udnytte.

Da jeg ikke er udtaget til VM, tog jeg i stedet til Miami OCR for at teste formen. Jeg håbede på at få sejlet race i alle forhold, men sådan gik det ikke. Alle 6 dage blev sejlet i mellem 2 og 4 m/s… Så ren Qingdao træning!

 

Det var som at komme hjem igen, da jeg igen sad i jollen. Jeg har tilbragt så mange timer i Laseren, at det er som at cykle. Man glemmer det aldrig… Skarpheden og følelsen af jollen var selvfølgelig ikke helt i top, men jeg kunne mærke, at den hurtigt ville komme tilbage. Jeg startede ud med en 10. Plads, men derefter gik det kun en vej. Jeg sejlede mere og mere stabilt, og langsomt kravlede jeg op ad listen.

7, 5, 5, 4 og 4 lå jeg efter hver dag under de indledende sejladser. Så der var alt at vinde og intet at tabe i medalrace.

Medalrace blev ekstremt tæt. Efter at have rundet 4 ved første mærke, førte jeg resten af sejladsen lige indtil 20 m før mål. Her blev jeg overhalet at Macin, som dermed blev 2 samlet i stedet for mig.

miami-mal.jpg

Kampen om den samlede 2. plads blev afgjort på de sidste meter.

Video fra medalrace

(vælg saturday – vi starter efter 5:36 min – jeg sejler i 191938 med rød vest og hvid cap)

  

1 5791/ 185791 Grabowski, Maciej POL 2 1 6 4 2 5 [8] 1 2 3 4 2 6 38.00 1
2 6222/ 186222 Rudawski, Marcin POL [11] 3 4 2 4 4 2 5 7 2 5 5 2 45.00 2
3 1938/ 191938 Nyholm, Anders DEN [10] 5 2 1 10 3 5 4 3 4 1 4 4 46.00 3
4 5462/ 185462 Rogachenko, Kyle USA 1 4 1 [24/OCS] 6 1 7 7 1 1 3 6 10 48.00 4
5 2345/ 182345 Buckingham, Charlie USA 4 6 3 5 5 6 1 3 5 [10] 2 1 14 55.00 5
6 9815/ 189815 Horowitz, Zeke USA [24/DNS] 2 12 11 13 2 3 8 6 6 11 9 8 91.00 6
7 1841/ 181841 Lewis, Evan CAN 7 10 9 6 3 [15] 13 2 11 13 10 7 16 107.00 7
8 0230/ 190230 Davis, Robert CAN 12/MAN(3) 9 5 3 1 12 10 12 9 8 8 [17] 18 107.00 8
9 7497/ 167497 Lewis, Andrew USA 3 [13] 8 13 9 13 4 9 4 12 9 8 22/DNF 114.00 9
10 0176/ 190176 Abel, Geoff CAN 9 12 [17] 12 16 7 11 16 10 5 6 10 12 126.00 10

Stævne side

Vejen til OL 2008

december 4, 2007 af Nyholm

Det vil fremover være muligt at følge min vej til OL på denne blog. Mere info vil komme på i de kommende uger, inden det for alvor går løst i 2008.

Anders